Nu sidder vi på hotellet i hver vores seng og skriver vores oplevelser ned. Det har været et par rigtig gode og travle dage.
Turen herned: Vi rejste fra Aalborg til København søndag aften, og skulle altså tilbringe natten i Kastrup lufthavn. Det blev en rigtig lang nat, for der var monsterkoldt, og vi havde ikke taget jakker eller varmt tøj med. Rune havde, som den smarte spejderdreng, han er, sørget for at medbringe et lille tæppe, så han lagde sig på jorden og sov nogle timer – han er nu ikke så dum, som han ser ud. Da klokken endelig blev seks, kunne vi checke vores bagage ind og boarde flyet mod Heathrow, London. I Heathrow, som er den største lufthavn, jeg nogensinde har befundet mig i, stenede vi i to timer, inden vi skulle boarde flyet mod Hong Kong med en flyvetur på næsten 13 timer foran os. Vi havde på forhånd ret store forventninger til det at flyve med Cathay Pacific, og man må sige, at de blev indfriet. Det var et super fly med massere af plads til benene, on-demand-video, musik og spil i nakkestøtten og alle de øl, sodavand og vand, du kunne drikke fra stewardesserne. Sæderne kunne også lænes ret langt tilbage, så vi havde mulighed for at få os en tiltrængt lur undervejs. Da vi ankom til Hong Kong, blev vi mødt af den syge stank. Det var hverken sved, mad eller råddenskab – vi blev enige om, at det nok bare må være sådan, kinesere lugter J. Lugten afskrækkede nu ikke Rune fra at gå på jagt efter en grillet hund – dog var han ikke i stand til at finde et sted, der serverede det, så det må han vente med, til når han kommer til Beijing.
Godt to timers flyvetur fra Hong Kong ankom vi til Cebu. Vi var meget i tvivl, om Flemming (vores kontaktperson fra den organisation, vi rejser med) ville hente os i lufthavnen, men han stod der godt nok, og vi kom med bagi hans mini-van sammen med fire piger fra Kolding seminarium. Han viste os et hus, hvor vi kunne leje et værelse hver til omkring 1000 kr. pr. måned. Vi takkede pænt nej, og blev så sat af ved det hotel, hvor vi havde booket tre dage hjemmefra. Her fik vi os en lille lur, og tog derefter med taxa til et kæmpestort indkøbscenter, der hedder SM, hvor vi fik købt et filippinsk simkort. Mit nummer er i øvrigt +63 0939824268, hvis nogen skulle have lyst til at komme i kontakt med mig på den måde J.
Der ligger virkelig mange sølle, fattige mennesker på gaderne rundt omkring, og Rune var meget i chok over, hvor fattigt, landet er. For mig var chokket ikke lige så stort, for jeg har før set stor fattigdom i Thailand og Cambodja, men det er stadigvæk barskt at se en pige på måske 9 år ligge med sin nøgne bror, begge voldsomt beskidte, på et stykke pap og sove midt på gaden. Man har sådan lyst til at hjælpe dem med penge, men hvis man kigger over gaden kan man se andre gadebørn i samme situation, så ligegyldigt hvor mange man hjælper, vil det aldrig være nok. Det skærer sgu en i hjertet.
Da vi kom hjem fra SM, blev vi enige om, at vi havde fortjent en full-body-massage. 30 kr. fattigere og en time senere gik vi fra massagestedet friske og oplagte til en lille tur i byen.Vi fandt et meget fedt diskotek, hvor vi ud af måske 200 mennesker var de eneste hvide. Egentlig havde vi aftalt, at vi kun skulle have et par øl og så hjem i seng, men det endte med, at vi med jetlag og meget alkohol i blodet gik på internetcafe meget sent om natten. Her sad vi i en evighed, fordi nettet kørte med hastigheder, som da vi brugte 56K-modem i Danmark. Endelig blev vi færdige her, og på vej hjem lovede vi hinanden, at vi ikke skulle senere op end 10 næste dag, fordi vi skulle på boligjagt……
…….kl. 15 ringede vores værelsestelefon – jeg kiggede på Rune… ”Fuck, vi har kun sovet 5 timer over os” – det var så to studerende, Kåre og June, fra Københavns Seminarium, der ville høre, om vi ikke kom ned i lobbyen for at få et par øl og snakke lidt. Efter vi skiltes, gik Rune og mig over på et fastfood-sted, der hedder Jollibee for at få den obligatoriske tømmermændsmorgenmad J Med os havde vi taget den lokale avis for at se efter mulige lejeboliger. Vi nåede kun at ringe på en lejlighed, før der kom os en filippiner (Athena) til undsætning. Hun hjalp os med at indkredse vores søgning til den rigtige ø, men havde også selv nogle forslag til, hvor vi kunne bo, så de næste tre timer, tilbragte vi i en taxa og kørte rundt omkring i byen for at se på forskellige huse og lejligheder. Der var rigtig mange lækre muligheder til omkring 40-50.000 pesos (omkring 5000kr.) – hvilket er lidt for meget til vores budget. Vi håber på, at vi finder et lækkert sted i morgen engang – det er i hvert fald vores plan.
Efter den vilde boligjagt, der bl.a. havde taget os helt op i bjergene, ud i slummet og ind i high-end-kvarterene, inviterede vi Athena med os ud at spise. Hun kendte et mexicansk sted, der var rigtigt lækkert – og billigt!! Vi spiste tre mennesker med forret, hovedret og rigeligt at drikke for 80 kr. Herefter tog vi på Chillen og Grillen, som er et pensionat, hvor nogle af de andre studerende bor på, og drak øl og snakkede. Det var super hyggeligt, og vi fik aftalt med flere, at vi inden længe tager til naboøen Bohol for at slappe og ligge lidt på stranden og evt. dykke. FUCK jeg glæder mig J
Det var alt for nu… Der kommer mere, når der er nyt at fortælle….. Stay cool
Ingen kommentarer:
Send en kommentar